VEJLEDNING TIL OPDRÆTTERE OG HANHUNDEEJERE
Denne vejledning, kaldet Takt og Tone,
er en vejledning til både opdrættere,
men i høj grad også til hanhundeejerne,
i hvordan man bør gebærde sig, når
man begiver sig ind på avlsområdet.
Det er altså et sæt etiske regler omkring
avl og opdræt, som alle bør følge.
TAKT OG TONE
Nedenstående er en kommenteret udgave af de
etiske regler.
OPDRÆTTEREN
1. Opdrætteren er forpligtet til, gennem
sit avlsarbejde, at medvirke til at bevare og forbedre
racens sundhed, temperament og eksteriør.
2. Ejere af avlsdyr - både hanhundeejere
og tæveejere - har, INDEN valg af avlspartner,
lige stort ansvar for at nedenstående er opfyldt,
- ikke blot hos egen hund, men også hos den
potentielle avlspartner.
3. Det anbefales, at opdrættere deltager
i opdrætterkursus i DDK eller DKK.
AVLSDYRENE
4. Avlsdyrene - både han og tæve -
skal være særdeles gode repræsentanter
for racen.
Det gælder ikke kun avlsdyrenes eksteriør,
men også deres sundhed og temperament.
5. Avlsdyrene - både han og tæve -
skal være sunde og raske.
- Avlsdyr, som har en kronisk lidelse, der er til
gene for hunden, må ikke anvendes i avl.
- Avlsdyr, som er kendt bærer af arveanlæggene
for en alvorlig, arvelig sygdom, må ikke benyttes
i avl.
- Hunde med HD-status A, B og C må anvendes
i avl; dog bør hunde med C status kun i begrænset
omfang indgå i avl og skal da parres med hunde,
der har status A eller B. Hunde med D og E status
må ikke anvendes i avl.
- Ensidigt hørende hunde bør kun parres
med hunde, som er høretestede og hører
på begge ører. Derfor bør mindst
én af avlsdyrene ved en parring være
testet fuldt hørende.
6. Avlsdyrene - både han og tæve - skal
være mentalt velfungerende.
Avl på hunde, som gentagne gange udviser udpræget
aggressiv eller nervøs adfærd, er uacceptabel.
Mentale egenskaber er til en vis grad arvelige.
Det er derfor også vigtigt, at man ser på
avlshundenes mentale egenskaber ved valg af avlspartner.
Man kan dermed forsøge at undgå uheldige
kombinationer eller forsøge at kompensere
for uønskede egenskaber.
Da det kan være svært selv at vurdere
sin egen hund, og da det er meget svært at
afgøre, om hundens egenskaber er arvelige
eller tillærte, er det en god idé at
få sin unghund mentaltestet.
Avl på hunde, hvis mentaltestresultat er stærkt
afvigende fra ønskeprofilen, bør ikke
finde sted.
Mentaltest af avlsdyrene er derfor ønskværdig.
7. Avlsdyrene - både han og tæve - skal
have et særdeles godt eksteriør.
Begge skal have opnået mindst ”very
good” (1. præmie) på en certifikat-udstilling.
Det er vigtigt at vurdere sin hunds og avlspartnerens
eksteriørmæssige stærke og svage
sider. Undgå at parre to hunde med samme fejl,
også selvom den er ubetydelig. Søg
at kompensere for eventuelle uønskede fejl.
8. Avlsdyrene - både han og tæve -
skal være registreret i DKK og være
avlsgodkendte inden parring.
- Avlsdyrene skal have opnået mindst ”good”
(2. præmie) på en certifikat-udstilling.
- Avlsdyrene skal være HD-fotograferede og
billederne skal være godkendte af DKK.
Ovenstående er ufravigelige krav fra DKK for
at hvalpene kan stambogsføres.
9. Undersøg om avlsdyrenes forfædre
og afkom i andre kombinationer har haft arvelige
sygdomme eller skønhedsfejl, som evt. kan
komme igen ved dobling.
For at reducere risikoen for forekomst af arvelige
sygdomme og skønhedsfejl anbefales det, at
avlsdyrene højst har én bedsteforælder
fælles, og at indavlsgraden er max. 6,25%.
ARDS-anbefalingen
Det anbefales, at en mulig bærer af ARDS genet
kun må parres med en hund, som med sikkerhed
ikke bærer genet, eller en hund, hvor han
og tæves generationer fra en kendt bærer
sammenlagt er mindst 14 generationer.
Hunde, som er 1. - 5. generation efter en kendt
bærer, bør ikke indgå i avl.
Hunde, som er 6. generation eller derunder, bør
ikke eksporteres eller importeres. For hanhunde,
som er 6. generation eller derunder, gælder
også, at de ikke bør anvendes i avl
i udlandet.
10. Test avlsdyrene og handl derefter.
Da ingen hunde er perfekte, kan det være nødvendigt,
ved en parring, at gå på kompromis i
forbindelse med uønskede egenskaber. Men
det er umådeligt vigtigt at undgå at
doble på uønskede egenskaber, både
hos avlsdyrene, men også hos deres forfædre.
11. Tæver, som ved parring ikke er fyldt
2 år, skal ikke benyttes i avl.
Det ses helst, at tæven er mindst 2½
- 3 år ved første parring.
Også hanhunde bør være mindst
2 år gamle, inden de indgår i avl. Hanhundene
er nemlig heller ikke fysisk, og især ikke
psykisk, så udviklede, at man kan danne sig
et rigtigt indtryk af deres mentale egenskaber,
før de er mindst 2 år gamle.
12. Tæver, som ved en evt. hvalpefødsel
vil være fyldt 8 år, bør ikke
benyttes i avl.
Det ses dog gerne, at tæven er noget yngre,
inden sidste hvalpefødsel; helst ikke meget
mere 7 år.
13. Der bør gå mindst 1 år (regnet
fra hvalpefødsel til hvalpefødsel)
mellem to kuld på samme tæve.
Det vil sige, at tæven skal have mindst 1
års pause mellem to hvalpekuld, og hun skal
have gennemgået en fuld løbetid i mellemtiden.
14. Tæver bør ikke føde mere
end 3 kuld.
Det er ønskeligt, at alle 3 kuld er med 3
forskellige fædre af hensyn til den genetiske
variation.
2 eller 3 kuld med samme forældre betyder,
at man producerer mange hvalpe med næsten
ens arveegenskaber, hvilket normalt ikke er til
gavn for racen.
Også hanhundene bør kun blive far
til et begrænset antal kuld. I Danmark har
vi inden for vores race tradition for at bruge mange
forskellige hanhunde i avlen, og som regel bliver
en hanhund allerhøjst far til 3 kuld i hele
sin levetid. Dette er et passende antal kuld, og
man undgår herved matador-avl med deraf følgende
ringe genetisk variation.
HVALPENE
15. Tæven bør ikke beholde mere end
8, højst 10 hvalpe.
Tæver, der ikke har været i stand til
at passe og pleje sine hvalpe, bør ikke anvendes
i avlen igen.
Dalmatinere får ofte store kuld. Et stort
kuld tærer hårdt på tæven.
Markedet for dalmatinere er ikke særligt stort.
Ved et begrænset antal hvalpe i hvert kuld
skånes tæven, og der er afsætningsmuligheder
for flere, mindre kuld, hvorved den genetiske variation
kan forbedres.
16. Alle hvalpe skal undersøges omhyggeligt
for døvhed inden salg.
Det er meget ønskeligt, at alle hvalpekuld
høretestes, da man herved får en viden
om kuldet, som kan anvendes i den videre avl; dette
gælder for forældrene men også
for hvalpene, hvis de senere skal anvendes i avl.
Totalt døve hvalpe skal aflives.
17. Det anbefales normalt, at patch-hvalpe aflives.
Det ses helst at patch-hvalpe aflives, hvis der
ved fødslen findes 3 eller flere normale
hvalpe i kuldet.
18. Hvalpe skal vokse op under optimale og gode
forhold og have daglig, længerevarende kontakt
med mennesker.
- Hvalpene skal have dækket de basale behov
for mad, drikke, varme, tryghed og hygiejne.
- Alle hvalpe skal hver især have minimum
15 minutter personlig pleje og omgang med mennesker
dagligt. De bør desuden have omgang med mennesker
af forskelligt køn, udseende og fremtoning
– med skæg, briller, mænd, kvinder,
børn, gamle osv.
- Desuden skal hvalpene være vant til almindeligt
forekommende huslige lyde, så som støvsuger,
døre der smækker, toilet-skyl, radio,
børn der skriger osv.
- Hvalpene skal under deres opvækst have mulighed
for forskellige fysiske udfoldelser og have mulighed
for næsten dagligt at opleve nyt.
- De bør så tidligt som muligt komme
i kontakt med andre hunde end kuldsøskende
og moderen. Meget gerne en hanhund og også
gerne hunde af anden fremtoning (anden race).
19. Det anbefales, at hvalpe sælges med sundhedsattest.
Sundhedsattesten udarbejdes af dyrlægen.
20. Det anbefales, at hvalpe sælges med købsaftale,
evt. fra DKK.
21. Hvalpekøbere bør gives åben
og ærlig information før købet.
Urigtige oplysninger eller tilbageholdelse af væsentlige
oplysninger til køberen er uacceptabelt.
