Vedtægter
 

 

Index / Bogmærker

§1 Navn og hjemsted

§2 Organisation

§3 Klubbens formål

§4 Avlsarbejde

§5 Medlemskab

§6 Kontingent

§7 Bestyrelsen

§8 Valg af bestyrelse

§9 Bestyrelsens arbejdsområde

§10 Regnskab

§11 Generalforsamling

§12 Ekstraordinær generalforsamling

§13 Disciplinærsager

§14 Lovændringer

§15 Urafstemning

§16 Opløsning af klubben


 
Vedtægter og love i Dansk Dalmatiner Klub

§1Navn og hjemsted
1. Klubbens navn er DANSK DALMATINER KLUB. Den er stiftet d. 17. september 1980.
2. Dens hjemsted er formandens adresse, hvortil officielle henvendelser skal rettes.
3. Klubben er en specialklub, anerkendt af og samarbejdende med Dansk Kennel Klub (DKK).

§2 Organisation
1. Klubben er opbygget med:
a. Urafstemning (§§ 14 og 15)
b. Generalforsamling (§§ 11 og 12)
c. Bestyrelse (§§7,8 og 9)
d. Medlemmer (§ 5)
e. Repræsentanter (§9)

§ 3 Klubbens formål
1. Det er Dansk Dalmatiner Klubs formål, i samarbejde med Dansk Kennel Klub ( DKK) og i overensstemmelse med dennes formål og internationale forpligtelser, at fremme interessen for selskabshunden dalmatineren.
2. Det er endvidere DDKs formål gennem sit arbejde at bidrage til at bevare og forbedre racens standard, sundhed, temperament og eksteriør og at udbrede kendskabet til dalmatineren blandt klubbens medlemmer og offentligheden.

§4Avlsarbejde
1. Dansk Dalmatiner Klub er DKKs sagkundskab angående avlsarbejdet for selskabshunden dalmatineren.
2. Klubbens grundlag for avlsarbejde og restriktioner er den af FCI godkendte standard.
3. Klubben er berettiget til at fastsætte specielle regler for eget avlsarbejde, herunder nedsættelse af avls - og sundhedsudvalg.
4. Avlsforbud og restriktioner kan indføres, såfremt arvemæssige begrundelser herfor foreligger, og efter indhentet godkendelse fra DKKs sundhedsudvalg.

§5 Medlemskab
1. Som medlem kan optages enhver, der opfylder betingelserne for optagelse i DKK. Ind - og udmeldelse sker ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem.
2. Medlemsfortegnelsen føres af kassereren.
3. DKKs formand og administrerende direktør er kontingentfrie medlemmer, dog uden stemmeret. De kan på klubbens generalforsamling og øvrige arrangementer lade sig repræsentere ved stedfortrædere fra DKKs bestyrelse.
4. Æresmedlemmer er kontingentfrie. Til æresmedlemmer kan udnævnes personer, der har ydet en særlig fortjenstfuld indsats for DDK og selskabshunden Dalmatineren. Indstilling om udnævnelse motiveres af bestyrelsen og forelægges generalforsamlingen til vedtagelse.
5. Stemmeberettigede og valgbare i alle klubbens anliggender er samtlige medlemmer bosiddende i Danmark og medlemmer med dansk statborgerskab bosiddende i udlandet. For at være valgbar til bestyrelsen kræves dog mindst 6 måneders medlemskab eller æresmedlemskab.
6. Klubbens love tilsendes nye medlemmer.

§6 Kontingent
1. Kontingentet følger som minimum Dansk Kennel Klubs kontingent og reguleres pr. 1. januar i overensstemmelse hermed. Afvigelse fra Dansk Kennel Klubs kontingent kræver generalforsamlingsbehandling.
2. Kontingentet opkræves pr. 31/12 og dækker perioden 1/1 - 31/12 efterfølgende år.
3. For hustandsmedlemskab betales + 50 %. Dette giver 2 stemmer.
4. Ved indmeldelse i løbet af kontingentperioden betales forholdsmæssigt kontingent pr. påbegyndt kvartal.
5. Kontingent opkræves senest i begyndelsen af januar måned hvert år. Kontingentet skal være betalt senest d. 10 februar (poststemplets dato) for at give stemmeret og være valgbar til den ordinære generalforsamling.
6. Er kontingentet ikke indbetalt senest d. 31 marts, slettes vedkommende uden varsel som medlem. Ved senere indbetaling betragtes vedkommende som nyt medlem.

§7 Bestyrelsen
1. Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer.
2. Alle medlemmer af bestyrelsen og klubbens repræsentant(er) i DKK, skal være medlem af DKK.
3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede, heraf enten formand eller næstformand.

§8 Valg af bestyrelse.
1. Der vælges på lige år 3 medlemmer til bestyrelsen og på ulige år 2 medlemmer til bestyrelsen for en periode af 2 år. Hvert år vælges 4 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer og en revisorsuppleant. Genvalg kan finde sted.
2. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter skal ske ved skriftlig hemmelig afstemning til en ordinær generalforsamling. Valg foretaget under et, og de 3 (henholdsvis) 2 højeste stemmetal tildeles bestyrelsesposter, mens de næstfølgende 3 tildeles suppleantposter, derudover kan der opstilles og vælges suppleanter på generalforsamlingen (hvis der ikke er opstillet kandidater nok). Der kan højst stemmes på 3 henholdsvis 2 kandidater.
Ved stemmelighed foretages på generalforsamlingen fornyet afstemning vedrørende de pågældende. I tilfælde af fornyet stemmelighed foretages lodtrækning.

Tillæg til overgangsordning, som bortfalder efter tilpasning:

I 2007 vælges der 2 bestyrelsesmedlemmer, mod tidligere 3.
I 2008 vælges der 3 bestyrelsesmedlemmer, mod tidligere 4.

3. Efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig selv og aftaler forretningsorden, gældende for et år. Den af bestyrelsen valgte formand og kasserer kan ikke vælges til sekretær.
4. Ved indkaldelse af suppleant indtræder denne i det afgående medlems valgturnus.
5. Forslag til bestyrelsesmedlemmer (mindst 3 stillere) må skriftligt tilstilles formand eller sekretær senest 4 uger før generalforsamlingen. Navnene på kandidater og stillere offentliggøres ved udsendelse af stemmesedler.
6. Stemmesedler udsendes til alle stemmeberettigede medlemmer (jvf. §§ 5 og 6.5) senest 14 dage før generalforsamlingen. Stemmesedlerne, i lukket kuvert med medlemsnummer og/eller navn, kan personligt afleveres på generalforsamlingen, eller sendes til en af bestyrelsen udpeget revisor senest 5 dage før generalforsamlingen.
7. Stemmesedlerne åbnes og optælles på generalforsamlingen af 2 på generalforsamlingen valgte stemmetællere.

§9 Bestyrelsens arbejdsområde.
1. Bestyrelsen træffer afgørelser i alle forhold, der ikke udtrykkeligt henhører under generalforsamlingen eller urafstemning.
2. Ved bestyrelsesmøder føres en forhandlingsprotokol, der underskrives af samtlige deltagende bestyrelsesmedlemmer. Der udfærdiges et konklusionsreferat fra forhandlingsprotokollen efter hvert bestyrelsesmøde. Referatet offentliggøres i næstfølgende udgave af "DALMATINEREN".
3. Bestyrelsessuppleanter holdes af bestyrelsen løbende orienteret om bestyrelsens arbejde og kan deltage i bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.
4. Bestyrelsen er bemyndiget til at nedsætte udvalg bestående af et hensigtsmæssigt antal af klubbens medlemmer til behandling af ethvert anliggende indenfor arbejdsområdet.
5. Bestyrelseshverv er ulønnet, men bestyrelsen kan erholde refusion af udgifter, der udelukkende er afholdt i klubbens tjeneste.
6. Dansk Dalmatiner Klubs repræsentant(er) i Dansk Kennel Klub’s repræsentantskab udpeges af bestyrelsen.

§10 Regnskab
1. Klubbens regnskabsår er kalenderåret.
2. Klubbens midler skal anbringes på bank- og/eller girokonto, og den kontante beholdning skal holdes nede på et minimum.
3. Det reviderede regnskab skal foreligge 14 dage før generalforsamlingen og kan rekvireres hos kassereren af interesserede.
4. Det reviderede regnskab forelægges på den ordinære generalforsamling og offentliggøres i førstkommende medlemsblad.
5. For klubbens forpligtelser hæfter kun klubbens formue og ikke medlemmerne personligt.

§11 Generalforsamling
1. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af maj måned. Generalforsamlingen afholdes skiftevis øst og vest for Storebælt.
2. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med 6 ugers varsel, offentliggørelse i medlemsbladet betragtes som skriftlig indkaldelse.
3. Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingens afholdelse.
4. Vedtagelser og beslutninger sker ved almindeligt stemmeflertal, blandt de på generalforsamlingen fremmødte stemmeberettigede personer, d.v.s. ved stemmelighed bortfalder forslaget/beslutningen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt og brevstemmer.
5. Dagsorden for ordinær generalforsamling
1. Valg af dirigent og referent.
2. Valg af 2 stemmetællere.
3. a. Formanden aflægger bestyrelsens årsberetning til godkendelse.
b. Forelæggelse af eventuelle udvalgsrapporter
4. a. Kassereren aflægger beretning om det reviderede regnskab til godkendelse.
b. Meddelelse af ansvarsfrihed.
5. Kassereren forelægger budgetforslag, herunder størrelsen af næste års kontingent, til godkendelse.
6. Valg af bestyrelse og suppleanter.
7. Valg af revisor og revisorsuppleant
8. a. Behandling af forslag fra bestyrelsen.
b. Behandling af forslag fra medlemmerne.
9. Fremtidig virksomhed.
10. Eventuelt.
6. Skriftlig afstemning afholdes, når blot 1 medlem ønsker det.

§12 Ekstraordinær generalforsamling
1. Ekstraordinær generalforsamling finder sted, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 25 % af medlemmerne indgiver skriftlig begæring herom med angivelse af de punkter, der ønskes behandlet. Andre punkter kan ikke behandles.
2. Ved ekstraordinær generalforsamling kan der, til personvalg, opstilles kandidater til valg på dagen.
3. Der kan ved ekstraordinær generalforsamling kun stemmes ved fremmøde.
4. En ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig uanset fremmøde.
5. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med angivelse af dagsorden senest 4 uger efter begæringens modtagelse med mindst 3 ugers varsel.
6. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 2 måneder efter begæringens modtagelse.

§13 Disciplinærsager
1. Disciplinærsager, som ikke kan ordnes i mindelighed mellem bestyrelsen og den/de implicerede part(er), fremsendes til DKK’s disciplinærnævn og kan ikke indbringes for generalforsamlingen. Kun sager, der ifølge DKKs love kan medføre disciplinære foranstaltninger, kan behandles.
2. Ved fremsendelse til Dansk Kennel Klubs disciplinærnævn kan bestyrelsen skønne, at de(t) implicerede medlem(mer) udelukkes fra klubbens arrangementer og konkurrencer, indtil Dansk Kennel Klubs afgørelse foreligger.
3. Denne
bestemmelse berører ikke dommerens eller udstillingsledernes ret og pligt til at træffe disciplinære foranstaltninger.

§14 Lovændringer

§14 Lovændringer1. Klubbens love kan kun ændres ved beslutning på generalforsamlingen.
2. Lovændringer kan kun ske ved kvalificeret flertal, d.v.s. mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer på generalforsamlingen.
3. Vedtages forslaget som beskrevet i stk. 2, skal bestyrelsen søge ændringen godkendt af Dansk Kennel Klub (DKK).
4. Efter godkendelse i DKK, offentliggøres de reviderede love i medlemsbladet samt på hjemmesiden.
5. Efter godkendelse i DKK, vil de reviderede vedtægter findes på hjemmesiden.

§15 Urafstemning
1. Bestyrelsen kan, når den finder anledning dertil, lade ethvert spørgsmål endeligt afgøre ved skriftlig hemmelig urafstemning blandt klubbens stemmeberettigede medlemmer.
2. Forslag og/eller lovændringsforslag udsendes til de stemmeberettigede medlemmer sammen med autoriserede stemmesedler, der returneres til en af revisorerne senest 14 dage efter udsendelsen.
3. Stemmesedlerne åbnes i overværelse af en af de valgte revisorer.
4. Ved urafstemning gælder almindeligt flertal.

§16 Opløsning af klubben
1. Ophævelse af klubben kan kun finde sted, såfremt forslaget fremsættes på en generalforsamling og det vedtages med 2/3 flertal, samt efter urafstemning.
2. Klubbens eventuelle formue skal ved ophævelse tilfalde Dansk Kennel Klub eller foreninger der arbejder for hundesagen.
3. Afviklingen foretages af et forretningsudvalg, valgt af generalforsamlingen.