Foder
Alle hvalpe har
behov
for et godt foder!
Opdrætteren af hvalpen har sikkert allerede informeret om, hvilket
foder hvalpen er vant til at få.
Det er vigtigt at vælge et godt foder, og det vil i de fleste tilfælde også sige
et koncentreret foder med en relativt høj kilopris. Ofte vil det i længden ikke
være dyrere end et produkt med en lavere kilopris, fordi det koncentrerede foder
skal gives i en relativt mindre mængde.
I den første tid kan hvalpen for eksempel gives et specielt juniorfoder. Når
hvalpen nærmere sig den periode, hvor den er ved at blive kønsmoden, det vil i
de fleste tilfælde sige i 6 – 12 måneders alderen, er der grund til at være
særlig opmærksom på hvalpens fodring.
Dalmatinerens stofskifte adskiller sig fra alle andre hunderacers. Det er
formentlig årsagen til at ikke al hundefoder passer lige godt til den unge
dalmatiner.
Foderets indhold af de såkaldte "puriner" bør ikke være for stort. Puriner
findes i størst mængde i okse-, svine- og lammekød samt indmad. Da indholdet af
puriner ofte hænger sammen med proteinindholdet, er det en rettesnor at se efter
et foder med et forholdsvis lavt proteinindhold.
Hvis man fortsætter for længe med at fodre med et kraftigt juniorfoder, kan den
unge hund få hudproblemer i form af knopper især på ryggen, hovedskallen og evt.
på kinderne. Når knopperne brister, får hunden et "mølædt" udseende og som regel
en brunlig farve i pelsen, hvor knopperne har været.
Mange opdrættere anbefaler derfor, at man, når hvalpen er ca. 6 måneder, går
over til et voksenfoder. I de senere år er der kommet et produkt på markedet,
juniorfoder til store racer, som måske tilgodeser dalmatinerens særlige behov
bedre; men det findes der, så vidt vides, endnu ikke erfaringer med blandt
dalmatinere.
Den unge dalmatiners foder
Må gerne indeholde:
|
Bør ikke indeholde:
|
Kylling |
Oksekød |
Grønsager |
Svinekød |
Vegetabilsk olie |
Indmad |
Fiskeolie |
Animalske biprodukter |
ca. 22 –26 % protein |
|
Tyggepinde, oksehuds ben og hundekiks kan indeholde store mængder af de "for-budte"
stoffer, hvorfor de bør begrænses noget. Gulerødder, tørrede brødskorper og
tyggepinde af vegetabilske produkter kan lige så godt bruges.
|