Før du køber hvalp
Når den dag kommer, hvor man har besluttet
sig for at købe hund, bør man lige tænke sig om en ekstra
gang. Det er ikke nok, at man har hus og have, og at
vejret er dejligt. Beslutningen om at anskaffe sig en
hund får vidtrækkende følger såvel nu, som når ferien
er forbi og i en lang årrække frem.
-
Hvem skal passe hunden, når man skal
ud og rejse?
-
Hvem skal passe hunden i det daglige
og sørge for dens opdragelse?
-
Har man økonomisk mulighed for at
give en hvalp den rigtige kost under opvæksten og
de nødvendige vaccinationer?
-
Kan man beskytte hvalpen i den første
periode mod mindre børns hård hændende og ubetænksomme
behandling og alligevel samtidig præge hvalpen konstruktivt?
Har man evt. mulighed for at tage hjem
i frokostpausen og sørge for, at hvalpen bliver luftet
og får selskab i de første måneder, indtil den kan klare
at være alene hjemme hele dagen?
Dette er blot nogle af de problemer, man bør gennemtænke,
inden man tager ud og køber en hvalp.
Når man har gjort alt dette op og som resultat fundet,
at man kan tilbyde en hvalp forsvarlige og rimelige
levevilkår, så melder spørgsmålet sig; hvor skal man
købe sin hvalp? Skal det være i en stor kennel, eller
er det bedre med en lille kennel (privat opdrættet)?
Hvor kan man få oplysninger om, hvor
der er hvalpe lige nu eller i nærmeste fremtid?
Man bør henvende sig til Jens Møller Christensen, mail: jensmollerchristensen@yahoo.dk eller telefon: 52 13 94 53. Her kan man få
oplyst, hvordan man finder frem til de aktuelle hvalpekuld
eller til de af kennelklubbens godkendte dalmatiner
kenneler. Det kan godt betale sig at gøre en del ud
af at undersøge de forskellige muligheder, i stedet
for at købe en hvalp det første og bedste sted.
Held og lykke.....
|