FCI Standard nr. 153 (Udkast)
30.05.2011 (GB) FCI standard for Dalmatiner

Den 30. maj 2011 kom der ny standard for Dalmatinere. Den er nu blevet oversat til dansk. De seneste ændringer er markeret med fed skrift.
Du kan enten læse den her på siden eller hente standarden i en udskriftsvenlig PDF-fil HER.
PDF-filen skal åbnes i Adobe Reader. Har du ikke programmet installeret på din computer, kan du hente programmet gratis HER.

Dalmatiner (Dalmatinac)

Oprindelsesland: Kroatien

Anveldelse:
Jagthund.
Selskabshund.
Familiehund.
Kan let trænes til en række formål.

Klassifikation:
FCI Gruppe 6 (Støvere, schweisshunde og beslægtede racer.
Sektion 3 (Beslægtede racer)
Uden brugsprøve.

Historie:
Dalmatinerens oprindelse skal findes i malerier og kirke-optegnelser fra det 16. til det 18. århundrede. Dalmatinere findes i altermaleriet ”Madonna med Jesus og engle” i kirken ”Gospa od andjela” i byen Veli Losinj, på øen Losinj i Kroatien, der daterer sig tilbage til 1600-1630. Man kan også se Dalmatinere i en fresco i Zaostrog, Dalmatien i Kroatien.
Det antages at Dalmatineren stammer fra det østlige Middelhavsområde, specielt den historiske provins Dalmatien. De første beskrivelser af Dalmatineren blev fundet i bispedømmet Djakovo i Kroatien, nærmere bestemt i kirkeoptegnelser lavet af biskop Petar Bakic fra året 1719 og i kirke optegnelser af Andreas Keczkemety i 1737.
Hundene blev kaldt det latinske navn ”Canis Dalmaticus”, og højden på hundene blev beskrevet som 4-5 ”Spithamus”.
Thomas Pennant beskriver racen i sit værk ”Synopsis of Quadrupeds” i året 1771 som værende meget uafhængig, han gav racen navnet Dalmatiner og beskrev, at racen havde sin oprindelse i Dalmatien.
I en bog af Thomas Bewick, publiceret i 1790, refereres til racen som ”Dalmatiner eller karet hund”. Den første uofficielle Dalmatiner standard blev skrevet af en englænder ved navn Vero Shaw i 1882.
Efter dannelsen af Dalmatiner klubben i England i 1890 blev denne standard overført som den første officielle race standard. FCI publicerede den første Dalmatiner standard d. 7. april 1955 under navnet ”Dalmatisk jagthund”.

Helhedsindtryk:
Hovedet er af medium størrelse - ikke kort - ikke langt (Mesocephalig) - prismeformet, med hængeører.
Kroppen er rektangulær, stærk, muskuløs og karakteristisk plettet.
Bevægelserne skal være elegante. Kønspræget skal være iøjnefaldende

Proportioner:
Forholdet mellem kropslængde og skulderhøjde er som ca. 10 til 9.
Højden ved albueleddet: 50 % af skulderhøjden.
Højden af haserne: ca. 20-25 % af skulderhøjden.
Længden på hovedet: omkring 40 % af skulderhøjden.
Forholdet mellem længden af skalle og næseparti er som 1 til 1.

Temperament:
Behageligt temperament, venlig, hverken sky eller tilbageholdende, uden nervøsitet eller aggressivitet. Livlig, kærlig, loyal, uafhængig og let at træne.
Dalmatineren elsker vand og udendørs aktiviteter. Den har udpræget jagthunde instinkt.


Hoved:

Hovedet skal være i proportion og harmoni med resten af kroppen og ikke for bred i skallen. Længden fra nakkeknuden til stoppet og fra stoppet til afslutningen af næsen udgør 1:1, eller næsepartiet er en anelse kortere. Skallens overlinie og næsepartiets overlinie er svagt divergerende. Kæbemusklen og kindbenene må ikke være for fremtrædende. Hovedet skal være fuldstændigt fri for rynker. 

Skalle: Flad, med en svag runding ved siderne. Bredest mellem ørerne , med veldefinerede tindinger. Let pandefure.

Stop: Moderat markeret.

Næse: Stor med vidt åbne næsebor, den skal være fuldstændigt pigmenteret. Farven skal harmonere med farverne på pletterne.

Næseparti: Veludviklet med stærke kæber. Næseryggen er lige.

Læber:Stærke, slutter ret tæt til kæberne, ikke hængende eller for tykke; uden at mundvigene er for markerede. Komplet pigmentering er ønskelig.

Kæber, bid: Saksebid, dvs. at de øverste fortænder tæt overlapper de nederste, med alle tænderne sat vinkelret i kæberne. Der ønskes et komplet tandsæt (42 tænder i henhold til tandformlen). Tænderne skal være placeret regelmæssigt og være hvide. Tangbid tolereres hos ældre hunde.

Øjne: Ovale, placeret næsten fremadrettet i en vinkel på 10-15 grader. Øjenfarven skal harmonere med pletternes farve. Øjenrandene sidder tæt på øjeæblet er ikke løse. Øjenrandene er komplet pigmenterede i farve, der harmonerer med pletterne.

Ører: Ret højt ansatte, og bæres tæt ind til hovedet. De skal være så lange, at de kan nå til de inderste øjenkroge eller til stoppet. Ørespidsen er svagt afrundet. Ørerne har form som en ligebenet trekant. De er af fin struktur og føles bløde. Det er meget vigtigt, at ørerne er plettede dvs. ørerne må ikke være fuldstændigt sorte eller brune men sort- eller brunplettede med pletter, der svarer til den aktuelle farvevariant på hvid bund.

Hals: Halsen skal være stærk og temmelig lang, gradvis smallere mod hovedet. Uden løs halshud.


Krop:

Krop: Rektangulær, proportionerne mellem længden på kroppen og skulderhøjden er 10:9.

Manke: Veldefineret.

Ryg: Kraftfuld, vandret.

Lænd: Kort og muskuløs.

Kryds: Muskuløst, faldende mindre end 30 grader.

Bryst: Dybt og rummeligt, ikke for bredt eller tøndeformet. Brystdybden skal være 45-50% af skulderhøjden. Højden ved albueleddet er 50 % af skulderhøjden. Ribbenene er godt hvælvede.

Underlinie: Bugen er moderat optrukken men ikke trukket ind.

Hale: Ansat i forlængelse af krydset. Den når cirka til haseleddet eller lidt længere. Den er kraftig ved roden og aftager jævnt i tykkelse mod spidsen, ikke for tyk, men i proportion til kroppen. Bæres sabelformet. Den foretrækkes plettet.

Lemmer:

Forpart: Forbenene skal være i proportion til den rektangulære krop.

Skuldre: Skuldervinklen er ca. 115-120 grader.

Albuer: Slutter tæt til kroppen.

Underarm: Knoglerne er udviklet i proportion til kroppen og stærke (runde), forbenene er lige og lodrette.

Mellemhånd: Stærk, svagt hældende og fjedrende.

Forpoterne: Tæerne er kompakte, såkaldte kattepoter er typiske. Trædepuderne er robuste og elastiske. Neglene foretrækkes pigmenterede.

Bagpart: I proportion til kroppen, med stærke veludviklede muskler. Bagbenene er parallelle

Lår: Muskuløse og stærke.

Knæ: Stærke og veludviklede. Knævinklen er 40 grader i forhold til det horisontale plan.

Hasseled: Stærkt.

Mellemfod: Hasernes længde er ca. 20-25 % af skulderhøjden. Hasevinklen er ca. 130 grader.

Bagpoterne: Tæerne er kompakte, såkaldte kattepoter er typiske. Trædepuderne er robuste og elastiske. Neglene foretrækkes pigmenterede.

Bevægelse: Rytmisk aktion, elegant og jævn bevægelse. Skridt og trav med god rækkevidde og stærkt drive. Set forfra er benene parallelle.

Pels:
Hårlag: Kort, glansfuldt, hårdt og tæt overalt på kroppen.

Farve: Grundfarven er rent hvid. Den sortplettede variant har sorte pletter, den brunplettede variant har brune pletter. Pletterne skal være symmetrisk placeret overalt på kroppen, klart definerede uden at flyde sammen med den hvide grundfarve. Størrelsen på pletterne skal helst være ens, med en diameter på 2-3 cm. Hos den brune variant er pletterne lidt mindre, ca. 2 cm. Pletterne på hovedet og på benene skal være proportionalt mindre end på resten af kroppen. Det er ønskeligt at halen også har pletter, der ligeledes er proportionalt mindre end pletterne på kroppen. Stænk på kroppen er ikke ønskeligt og skal give nedslag i præmiering. Pletterne må ikke flyde sammen så de danner større aftegninger (Patches). Patches og farvede områder er ikke ønskeligt. Pletterne på ørerne skal specielt bemærkes.

Størrelse: Skulderhøjde: Hanner 56 til 62 cm. Tæver: 54 til 60 cm. Hunde af fortrinlig type og balance skal ikke straffes, hvis de er over den øvre grænse.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Diskvalificerende fejl:
• Aggressivitet eller overdreven skyhed.
• Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.
• Konvergerende overlinier i hovedet.
• Mangel på mere end 6 præmolarer, mangel på M3 skal ikke noteres og skal ikke betragtes som en fejl.
• Entropion, ektropion, delvist blå øjne, øjne af forskellig farve (heterochromia), blå øjne, delvist blåfarvet iris.
• Mangel på pigment på næsen.
• Krøllet hale.
• Monokel (aftegning rundt om det ene eller begge øjne) eller aftegninger andre steder.
• Tricolour (sorte og brune pletter på samme hund), brindlede pletter, lemon farvede pletter, orange farverede pletter, blå pletter og helt hvid uden pletter.
• Ruhåret eller langhåret.
• Døvhed.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:
Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarden er udgivet af FCI 30. maj 2010.

NB! Denne udgave erstatter standard udsendt af DKK i september 2001